Spørgsmål om malerarbejde

Få svar på dine maler spørgsmål

  • Hvordan reparerer man huller i tapet?

- Huller i tapet repareres nemt med spartel som f.eks. Polyfilla. Hvis den våde spartelmasse duppes med en våd svamp er det muligt at lave struktur så reparationen næsten ikke er synlig. Er skaden lidt større f.eks. kan man tage det løse tapet af. Der hvor tapetet mangler smøres tapet klæber på. Et nyt stykke tapet med samme struktur sættes i limen, når det er tørt rives tapetet af således at der bliver tapet sidende der hvor skaden var. Efterfølgende kan der males over hele stykket og skaden er herefter næsten ikke synlig.

  • Kan vi male udendørs træværk hele året

- Træværk og vinduer må ikke indeholde mere end 18% fugt, derfor er det udelukket at male i det sene efterår, vinter og tidlige forår. Samtidigt skal der efter regnvejr og lignende, også typisk gå et par dage hvis træet sidder et udsat sted. Dette er for at ungå at træet ikke suger malingen langt nok ind og samtidigt er der risiko for at træet kan blive angrebet af svamp. Om sommeren skal man så vidt det er muligt undgå at male i direkte solvejr, da malingen ellers ikke når at trække langt nok ind. Vi anbefaler altid at grunde ubehandlet træ inden der males med træbeskyttelse uanset hvilket produkt der efterfølgende males med.

  • Hvordan fjernes knast udtræk? 

- Knaster på for eksempel nye vinduer, karme, fodlister mm. Kan efter malingen såvidt ikke fjernes. De kan dog gøres mindre synlige ved at rense de gulnede pletter med almindelig husholdningssprit. Hvis der ønskes en holdbar løsning skal malingen slibes helt væk og knasten dækkes så med knastlak, inden der igen males færdigt.

  • Kan der males med vandbaseret maling ovenpå en oliemaling? Altså acrylmaling ovenpå på alcydmaling.

-Ja det det kan man sgatens, det frarådes at gøre det omvendt. Da malingen ellers vil falde af.

  • Kan man male en bordplade så det holder?

- Det er muligt at male en bordplade så det holder, vi råder dette gøres ved at lakere ovenpå på malingen. Det er dog stadig en sårbar overflade. Skal overflade holde til f.eks køkken eller skrivebord, skal malingen være for eksempel syrehærdende lak som er væsentlig stærkere.

-------- 

Hvis ikke du fik svar på dit spørgsmål er du velkommen til at bruge vores Chat eller send en mail, vi svarer gerne på spørgsmål.

Er opgaven mere end du selv kan klare, vil vi meget gerne komme forbi og udarbejde et uforpligtende tilbud på arbejdet. Det er gratis og vi kører i hele Odense og fyn.

Skriv eller ring nu, du har tilbuddet indenfor tre arbejdsdage.

- Vi bygger på kvaliteten og Deres idéer!

Vi har dansk faguddannede folk indenfor alle disse fag